Dette 153-liters akvarium blev anskaffet brugt i marts 2002 som en del af en større opgradering af min akvariereol. Akvariet er af en ældre og ret unik konstruktion med en stålbund dækket af en plexiglasplade, hvilket kræver ekstra opmærksomhed på tætninger og spændinger i glasset.
Tekniske udfordringer og vedligeholdelse
Arbejdet med ældre akvarier giver ofte værdifulde erfaringer, men også udfordringer. Da bunden er en hybrid mellem stål og plexiglas, var jeg indledningsvist skeptisk over for holdbarheden. Efter en utæthed i 2005 i forbindelse med omlægning til Tanganyika-setup, forsøgte jeg mig med en grundig rensning og omfugning. Selvom det lykkedes at holde det tæt i en periode, endte jeg med at erstatte det med et specialfremstillet akvarium for at sikre driftssikkerheden i min reol.
Anvendelse som opvækstakvarium
Akvariet har primært fungeret som opvækstakvarium for Mbunaer fra Malawisøen, herunder arter som Chindongo saulosi og Pseudotropheus cyaneorhabdos (Maingano). Volumenet på 153 liter er ideelt til at give ungfisk den nødvendige svømmeplads og stabile vandværdier, før de flyttes til større displaysystemer. Ved opvækst af cichlider er kraftig filtrering og hyppige vandskift afgørende for at undgå væksthæmmende affaldsstoffer.
Teknik
Filtreringen blev håndteret af en hjemmelavet sort filtersvamp (40x40x5 cm) drevet af to luftløftere. Dette system giver en fremragende biologisk filtrering og høj iltning af vandet, hvilket er essentielt for aktive cichlider. Opvarmningen blev styret af et 100W Via Aqua stålvarmelegeme med ekstern regulator, hvilket giver en højere sikkerhed mod overophedning.
Status
I januar 2006 blev akvariet givet videre til en anden entusiast i forbindelse med salget af min 650-liters reol, hvor det kunne tjene som øvelsesobjekt i kunsten at lime akvarier.